Analog retro

I de sidste par uger er der nu mindst to gange kommet stemmer fra fortiden - den ene i form af et nyt kamera, der grangiveligt ligner noget fra fortiden - mere om det lidt senere...

Den anden "stemme" kom i Berlingske tidende med en artikel om det analoge fotografi opblomstring igen, hvor Lomo, Diana og Holga kameraerne går som - om ikke varmt så i hvert fald smålunt - brød. Teorien går på, at den store kontrol vi som fotografer har over det færdige billede mangler lidt af mystikken og umiddelbarheden. En del af de fotografer jeg jævnligt omgås er endda begyndt at skyde med et lommekamera fra hæderkronede Contax, som også fabrikerede mit favoritkamera gennem tiden min G2. Artiklen giver et interessant blik på en trend, som måske kun er et forbipasserende fænomen, eller som vil leve videre som et undergrundsfænomen så længe der er film at få. Læs artiklen i Berlingske Tidende/Fri

Det nye kamera Fujifilm X-100, som vi vendte os bort fra i begyndelsen, er nok også en reaktion mod det nye - men mere præcist er det vist et forsøg på sammensmeltning af gammelt design og optiske kvaliteter blandet med ny og i nogle tilfælde revolutionerende teknologi. Leica udenpå og i betjeningen, supercomputer indeni. Det bliver spændende at se hvad kameraet formår når det kommer på gaden i foråret 2011 - til en annonceret pris på ca. 8.000,- Se mere om det hos Fujifilm. Og ja - jeg kan nok ikke leve uden....

Søg og du skal finde...

Et lille klap på skulderen kom forleden på Pressefotografforbundets hjemmeside. "Fem freelancere dominerer århusiansk Google-søgning" lød titlen på artiklen.
I al beskedenhed var jeg heldigvis at finde på listen, men det er svært at forblive højt oppe i søgehierakiet, og spørgsmålet er, om mange timer anvendt på søgemaskineopdatering er vejen frem for en lille virksomhed som "Fotojournalist Jesper Voldgaard", eller det er bedre at satse på netværk, personlige kontakter og gode personlige referencer.
Jeg kender ikke svaret, og ind i mellem dukker der da også en kunde op ud af det blå - fx det franske billedbureau SIPA Press, som havde fundet mig på nettet! Tja - jeg fortsætter nok lidt endnu med at satse på både gynger og karuseller.

Gennem Is og Vand

Mens frosten stadig overvejede om den havde lyst til at lægge låg på de indre danske farvande, fik jeg mulighed for at tage en tur med slæbebåden Alba fra Aalborg Havn ud i Limfjorden. Med skipper Torben Jensen ved roret samt Thomas Clausen og Henrik Pedersen på dækket var opgaven at gøre sejlrendens bøjer klar til isen. Se med i denne lille film:



Se filmen i stort format ved at klikke i nederste højre hjørne af videoen.

"Jeg tænker på at købe nyt kamera - hvad synes du?"

Det slog mig i aftes, da vi slentrede bort fra lystbådehavnen i Århus efter en forrygende fest, at det forbavsende ofte er et standardspørgsmål hen over bordet til sociale sammenkomster efter at vore relationer til værtsparret, vejrets omskiftelighed og vinens temperatur er blevet sat på plads.
Og i denne sluttede kreds kan jeg da godt afsløre, at jeg tit kaster et skjult blik på spørgeren og lader blikket glide videre til detaljer som hvilken bilnøgle ligger der foran, er der en avanceret telefon indenfor rækkevidde og den slags detaljer, der kan fortælle lidt om tekniske interesser. Derefter kan et par henkastede opklarende spørgsmål afsløre, om det i virkeligheden er et nyt legetøj for manden i huset der er brug for, eller måske er en ægte interesse, der efter nogle års dvale skal vækkes til live igen - nu i en digitaliseret verden.

Er det blot et legetøj der skal indkøbes er næste råd klart. Køb et digitalt spejlreflekskamera til mindst 5.000,- og hellere i dag end i morgen! Det er normalt ikke så svært et råd at give, for de fleste har allerede taget den beslutning eller allerede købt det. Og jo før man får købt jo hurtigere kan det heldigvis blive forældet så man er nødt til at opgradere til nyeste model ;-)
Det de i virkeligheden spørger om er - hvor meget tilbehør er det nødvendigt at have for at kunne tage et rigtigt godt billede, og her svarer den kamerainteresserede ofte selv i næste sætning - jeg har tænkt på at købe en zoom som går op til 300 mm - den koster kun 2000,- ekstra. Her bliver det farligt! Det er i sandhed skræmmende så lykkelige nogle mænd ser ud mens de forklarer at længere må være bedre - og her taler vi selvfølgelig kun om objektiver.
Argumentet er oftest, at så kan man jo tage billeder langt væk. Ja - men har du brug for det? Hvor tit flyver der en kongeørn forbi i 8. sals højde mens dit kamera er skudklart eller hvor tit sejler der en halvnøgen kronprins forbi 400 meter ude i Øresund som du potentielt kan blive et rigere menneske af at indfange for eftertiden? Det er som om det er vigtigt at kunne tage billeder på 50-100 meters afstand uden at stige ud af bilen, uden at gå ind i børneværelset eller uden at tage del i festen. Stor misforståelse!
De gode billeder kommer oftere når man går tæt på ved hjælp af fødderne ikke zoomringen. Perspektivet bliver bedre, intimiteten og nærheden bliver bedre og du kan tage billeder under dårligere lysforhold. De fleste fotohandlere bruger nemlig ikke meget tid på at forklare, at et zoom-objektiv, der eksempelvis dækker et område på 100-300 mm og koster omkring et par tusind, er stort set ubrugeligt til andet end udendørsoptagelser i sollys og skarpheden er under middel.
Hvis de indledende iagttagelser og spørgsmål har afsløret, at er er et ønske om rent faktisk at opnå bedre billeder er min anbefaling ofte at gå på indkøb efter et lille men effektivt redskab kaldet en 50 mm objektiv til at sætte på spejlreflekskameraet. Lysstærkt, diskret, effektivt til portrætter og pludseligt opståede situationer, ofte billigere - og det vejer meget mindre. Sidstnævnte er ikke uvæsentligt.
- Det er skræmmende så mange af de andre gæster der ikke orker at tage kameraet med fordi det er for tungt. Så måske skulle de i stedet have købt et godt lommekamera.
Det er i hvert fald en forudsætning for nogensinde at få et godt billede, at kameraet er med!

Alt afhænger af øjnene der ser

Det har været spændende at følge en debat om billedmanipulation, der tog sit afsæt på www.pressefotografforbundet.dk, og siden har spredt sig til store dele af verden. 

Udgangspunktet for diskussionen er en samling billeder indsendt til konkurrencen Årets Pressefoto. Men for første  gang valgte dommerne at afvise billeder til konkurrencen fordi de mente at de var manipulerede...

Det var de også - men det er alle billeder vi omgiver os med i dag. Det er ikke et spørgsmål om enten/eller, kun om hvor meget eller lidt. Og for en god ordens skyld - jeg er principielt enig med dommerne i deres beslutning, selvom diskussionen er svær.

Når hobbyfotografen trykker på knappen hjemme foran juletræet bliver lysene på træet måske for gule, mens Moster Karen i forgrunden bliver helt hvid i hovedet. Det er et spørgsmål om hvidbalance og begrænsninger i flashlys, kameraets evne til at gengive nuancer og mange andre faktorer. Man kan sige at billedet ikke bevidst er manipuleret, men ubevidst og på grund af fotografens og kameraets manglende evner viser det alligevel ikke virkeligheden. 

De fleste kan vel også blive enige om at "sådan så det slet ikke ud", selvom billedet kommer lige fra kameraet.

Når så en professionel fotograf går ud i virkeligheden, tager et billede, der ikke blot skal vise det, som kameraet formår at gengive, men faktisk skal videreformidle levevilkårene på stedet, hvilken stemning der hersker og hvilke forhold man lever under, så må der blive uoverensstemmelse mellem det rå billede - den nøgne registrering som kameraet med dets indstillinger formår at vise, og det endelige billede, som fotografen afleverer til publicering. For fotografen er vores udsendte øjne, ører, næse og alle andre sanser på stedet, men kun gennem billedet kan han videreformidle sine sansninger.

Nogle har i mange år opfattet skrivende journalister som løgnagtige eller i bedste fald blot  misinformerede, når de med pennen i hånden kunne udvælge i fakta, vælge til, skære fra og gengive uden restriktioner som kronologi. Billedet derimod var sandhedsvidnet, der ikke kunne lyve....! Det er stadig ikke rigtigt, for både tekst og billeder skal vinkles så de fortæller den historie der er nødvendig - det kaldes journalistik. 

Man må ikke elektronisk fjerne noget i billedet eller tilføje noget der ikke er der, men det journalistiske fotografi handler om at fortælle beskueren en historie, og derfor skal et billede vinkles så billedets vigtigste elementer bliver fremhævet, mens de suplerende oplysninger i billedet kan nedtones. På samme måde som en skrivende journalist ville prioritere sine oplysninger. Og så handler det i sidste ende om tillid - tillid til fotografen og tillid til mediet. 

Og hvis du sender hobbyfotografen i byen med lommekameraet og den professionelle ditto har jeg en tro på, at den virkelighed den professionelle vælger at vise mig er en bevidst forsøg på at formidle en sandhed med mange facetter, mens amatøren version af sandheden måske nok er en direkte gengivelse af hvad kameraet viste - men ikke nødvendigvis repræsentativt for nogetsomhelst andet end hvad kameraets chip tilfældigvis formåede at opfange. 

Og alt afhænger af øjnene der ser....

Home - Sweet Home

En af de allerbedste sider af fotografens job er muligheden for at se nye steder og møde nye mennesker. Men for nylig fik jeg muligheden for at rejse tilbage i tiden og fotografere bl.a. en tidligere borgmester iklædt blå Kansas fra min barndomsby Hjørring til KRIFA Magasinet. Ikke at det er første gang at jeg har fotograferiet i denne nordjyske købstad siden jeg flyttede derfra for 18 år siden, men denne gang var alligevel lidt speciel. Location var det gamle slagterigrund midt i byen, og ca 25 meter fra slagteriet vågnede jeg for 18 år siden op hver morgen i studenterhybelen efter endnu en aften med CNN i Baghdad, Beverly Hills 90210 (ja altså den originale..), utallige tømmermænd og ind i mellem natlige seancer i et mørkekammer i den anden af byen. 

- Og borgmesteren - ja han bar vist også blå kansas for 18 år siden :-)

Nationalpark i luften

22. august blev dagen hvor Statsministeren officielt åbnede danmarks første nationalpark i Thy - ikke at det kom som en speciel overraskelse!

Det var nemlig denne åbning, der - når alt kommer til alt - kostede mig en stor del af familieferien tilbage i juli. 

Gennem de dygtige folk i Storyhouse i Kolding blev jeg hyret til at lave billeder til 20 små historier på nettet på nationalparkens egen hjemmeside, som gik i luften i dag. 

En spændende, varieret og logistisk krævende opgave, som krævede godt vejr, undervandskamera, mountainbike, golfvogn og indtagelse af mere end 5 liter væske dén dag det var varmest.