Det har været spændende at følge en debat om billedmanipulation, der tog sit afsæt på www.pressefotografforbundet.dk, og siden har spredt sig til store dele af verden.
Udgangspunktet for diskussionen er en samling billeder indsendt til konkurrencen Årets Pressefoto. Men for første gang valgte dommerne at afvise billeder til konkurrencen fordi de mente at de var manipulerede...
Det var de også - men det er alle billeder vi omgiver os med i dag. Det er ikke et spørgsmål om enten/eller, kun om hvor meget eller lidt. Og for en god ordens skyld - jeg er principielt enig med dommerne i deres beslutning, selvom diskussionen er svær.
Når hobbyfotografen trykker på knappen hjemme foran juletræet bliver lysene på træet måske for gule, mens Moster Karen i forgrunden bliver helt hvid i hovedet. Det er et spørgsmål om hvidbalance og begrænsninger i flashlys, kameraets evne til at gengive nuancer og mange andre faktorer. Man kan sige at billedet ikke bevidst er manipuleret, men ubevidst og på grund af fotografens og kameraets manglende evner viser det alligevel ikke virkeligheden.
De fleste kan vel også blive enige om at "sådan så det slet ikke ud", selvom billedet kommer lige fra kameraet.
Når så en professionel fotograf går ud i virkeligheden, tager et billede, der ikke blot skal vise det, som kameraet formår at gengive, men faktisk skal videreformidle levevilkårene på stedet, hvilken stemning der hersker og hvilke forhold man lever under, så må der blive uoverensstemmelse mellem det rå billede - den nøgne registrering som kameraet med dets indstillinger formår at vise, og det endelige billede, som fotografen afleverer til publicering. For fotografen er vores udsendte øjne, ører, næse og alle andre sanser på stedet, men kun gennem billedet kan han videreformidle sine sansninger.
Nogle har i mange år opfattet skrivende journalister som løgnagtige eller i bedste fald blot misinformerede, når de med pennen i hånden kunne udvælge i fakta, vælge til, skære fra og gengive uden restriktioner som kronologi. Billedet derimod var sandhedsvidnet, der ikke kunne lyve....! Det er stadig ikke rigtigt, for både tekst og billeder skal vinkles så de fortæller den historie der er nødvendig - det kaldes journalistik.
Man må ikke elektronisk fjerne noget i billedet eller tilføje noget der ikke er der, men det journalistiske fotografi handler om at fortælle beskueren en historie, og derfor skal et billede vinkles så billedets vigtigste elementer bliver fremhævet, mens de suplerende oplysninger i billedet kan nedtones. På samme måde som en skrivende journalist ville prioritere sine oplysninger. Og så handler det i sidste ende om tillid - tillid til fotografen og tillid til mediet.
Og hvis du sender hobbyfotografen i byen med lommekameraet og den professionelle ditto har jeg en tro på, at den virkelighed den professionelle vælger at vise mig er en bevidst forsøg på at formidle en sandhed med mange facetter, mens amatøren version af sandheden måske nok er en direkte gengivelse af hvad kameraet viste - men ikke nødvendigvis repræsentativt for nogetsomhelst andet end hvad kameraets chip tilfældigvis formåede at opfange.
Og alt afhænger af øjnene der ser....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar